iFlicks 1.3.5 (beta) er et vidunderligt brugbart stykke Mac software

iFlicks er et program der automatisk kan omdøbe video filer og indsætte meta-data og thumbnails af videoerne, så ens iTunes bibliotek ser pænt ud og man får en visuelt behageligt interface når man ser sine filer på sit Apple TV2. For neat-freaks som mig selv er dette uvurderligt for at holde min puls lav. Dvs. man putter sine filer man har hentet eller rippet fra DVD ind iFlicks som vil identificere filen og indsætte de rigtige informationer om filen. Det ser sådan her ud:

Først iFlicks interfacet, hvor man kan bestemme om originalfilen skal slettes, om den omkodede fil skal tilføjes iTunes samt hvor filen skal lægges hen:

Hvis man dobbeltklikker på en af filerne, kan man gå ind og rette meta-data informationerne (det har jeg dog aldrig fundet nødvendigt).

Programmet er  sagtens i stand til at finde danske titler – også med de korrekte informationer. Hvis iFlicks ikke finder meta-dataene automatisk, hvilket skete for mig da jeg havde rippet min Anders Matthesen – Tal for dig selv DVD og navngivet den “CD1.avi” og “CD2.avi” i en underfolder til “Anden – Tal for Dig Selv”, så kunne man nemt og ekstremt hurtigt, manuelt søge sig frem til titlen som fik de rigtige informationer.

Når man har gjort det med alle sine filer, så vil ens iTunes bibliotek se nogenlunde sådan her ud i Tunes:

Og sådan her når man tilgår dem på AppleTV2 boxen. Som det kan ses, indeholder filerne både ratings (PG-13), resumé, skuespillere osv.

Det kan i skrivende stund købes på Mac App Store til 75kr/$12 eller direkte hos udvikleren for €20, så lige pt. er Mac App Store den bedste handel.

Der findes et stort set uendeligt antal af lignende programmer, både gratis og dem koster, men efter at have prøvet en masse af dem er der ingen der kommer i nærheden af iFlicks simplicitet og hurtighed.

En killer feature, som pt. kun findes i betaudgaven, men som kommer i næste udgave, er at udvikleren har fundet ud af et trick der gør at iFlicks kan re-encode filer der f.eks. ikke kan spilles på AppleTV2 (e.g. Xvid og Divx filer) uden at skulle re-encode dem. Det skærer drastisk ned på hvor lang tid det tager at omkode filerne til ATV2 kompatibelt format, bruger stort set ikke noget processorkraft, hvilket for mig er vigtigt med en Macbook Air. Med iFlicks tager det blot 6-7min at “konvertere” videofiler til ATV2 kompatibelt format – endda over mit trådløse net hvor filerne ligger på min NAS. Tror måske den begrænsende faktor er det trådløse netværk.

Jeg købte nemlig en Macbook Air sidste år og ville bruge den som min primært maskine. Derfor var jeg lidt nervøs for om processoren var stærk nok til at computeren kunne bruges som erstatning for en “rigtig” bærbar (Macbook Pro f.eks.). Generelt set har det vist sig at det var der ingen problemer, udover tre ting: (1) billedbehanling i Aperture, (2) filmcreation i iMovie og (3) omkodning af videofiler. 3eren er selvsagt ikke længere noget problem! Genialt!

For god ordens skyld bør jeg nok sige at billederne brugt her ikke er mit eget Tunes/ATV2 biblioteket – bare så jeg ikke bliver sagsøgt, da dette program jo nemt kan bruges til filer som er af tvivlsom lovlig karakter…

update [16.05.2011]: Så er beta 1.3.6 ude og dermed starter endnu 88dages grati prøvetid. Download her

Dette indlæg blev udgivet i mac, software og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til iFlicks 1.3.5 (beta) er et vidunderligt brugbart stykke Mac software

  1. Jesper Vad skriver:

    Hej Søren. jeg har læst dit blog indlæg med interesse. jeg har fået fat i iFlicks som virker super fint.
    Jeg har dog et spørgsmål: jeg har købet en apple tv 2.generation. Der virker i bund og grund som den skal, men det er mig ikke muligt at opdatere den. Rådet på nettet er at gendanne enheden, men det eneste man får ud af det er en advarsel om at firmware er beskadiget
    og at gendannelsen er stoppet. Så jeg kan ikke opdatere og ikke gendanne – kun blive irriteret over påmindelsen om at der er opdateringer
    Jeg har en dansk itunes konto og mit bud er at svaret på mine problemer skal findes der.
    Hvad har du gjort eller har du ikke haft problemet?

    • Soren skriver:

      jeg forstår ikke det ikke er muligt at opdatere den, det burde virke fint. Hvis du synes det er irriterende den spørger om du vil opdatere kan du jailbreake den og deaktivere det (der findes mange tutorials til det, bare søg på google).

      Hvis problemet skulle ligge hos den danske iTunes konto, så opret en US konto i stedet for (se min tutorial her)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *