Jailbreaket Apple TV 2 er tæt på at være det perfekt medie center

Apple TV2 (ATV2) er i sig selv et virkelig lækkert stykke medie center, hvor man kan mærke Apple har taget sig tid til at tænke medie center oplevelsen for brugeren helt igennem. Specielt brugbar er løsningen hvis man følger min guide til hvordan man får Netflix samt en amerikansk iTunes konto til at virke i Danmark.

Den stiller dog krav til brugeren omkring ens setup i hjemmet og ens brugsmønster, på godt og skidt. For på den ene side sikrer Apple sig at brugeren får en god oplevelse når de bruger ATV2, men samtidig begrænser de brugen til det som de mener er det korrekte brugsmønster, hvilket kan være ret begrænsende for power users. I den her sammenhæng inkluderer power users folk der har lokale filer liggende på deres computere/netværk.

Men de begrænsninger der er, kan heldigvis fixes nemt og resultat bliver noget nær det perfekte mediecenter – i hvert fald for én med mit brugsmønster. Den helt store begrænsning ligger for mig I at ATV2en ikke kan afspille filer man har liggende på en NAS server som er tilsluttet netværket – dvs. at man skal have en computer tændt for at afspille filer man har liggende lokalt. Samtidig understøtter ATV2 kun filer der er encoded i H.264 videoformatet, så alle andre filer kan ikke afspilles på den, f.eks. Xvid eller DivX filer (det er der dog råd for, se min anmeldelse af iFlicks her).

Løsningen er jailbreak og XBMC

Løsningen er lige til at gå til. Vha. Pwnagetool v4.3 kan du nemt jailbreake din Apple TV2 (se f.eks. en tutorial her) og hele processen tager 5-10min. Derefter skal du installere XBMC som kan gøres ved hjælp af brugerinterfacet (menupunktet “NitoTV”), så det hele er point and click.

Derefter har får man (igen) et ekstra menu point i sit ATV2 brugerinterface som både hedder og starter XBMC. XBMC fungerer så stort set identisk ift en almindelig XBMC installation (der er nogle plugins der beror på Flash/Silverlight som ikke virker, men ellers) og så er du i stand til at indlæse alle lokale filer du måtte have liggende på f.eks. en NAS så de kan afspilles via ATV2en. Du kan nu afspille stort set alle filtyper, og 720p filer afspiller fint over et .N netværk. Tilmed er brugerinterfacet i XBMC ret lækkert og kan sagtens hamle op med Apples eget system. Se f.eks. visningen af “Movies”

hentet fra http://www.techsupportalert.com/content/best-free-media-center-software.htm

Der er stadig mangler…

Selvom ovenstående måske lyder meget rosenrødt, så vokser træerne ikke ind i himlen og der er begrænsninger ved det her setup, som sikkert for nogle vil være deal breakers, men for mig ikke betyder det store.

Den største er at ATV2 ikke kan afspille filer med en opløsning over 720p, heller ikke når den er jailbreaket. Dvs. den kan godt afspille 1080i/p filer så længe de er i x264 formatet (se min anmeldelse af iFlicks for at se hvordan, men de bliver nedskaleret til 720p. Man skal op i nogle ret store TV før det reelt betyder noget (>46″), men videophiles vil måske få nervøse ticks af det…

Den kan heller ikke afspille ISO filer, så DVD rips med menustrukturer kan den heller ikke endnu. Der er mulighed for at det bliver indbygget i XBMC (har jeg læst mig til på deres forum), men det er altså en fugl på taget pt.

Det samme gælder BlueRay support, og selvom support bliver implementeret, kan AppleTV2 altså ikke outputte mere end 720p.

Men altså ialt så er manglerne små goderne mange og godt implementeret, så medmindre man vil have en mini HTPC stående (f.eks. en Xtreamer Ultra) fremme, eller har et sted at gemme den væk henne, så virker Apple TV2 som et prisvenligt medie center.

 

Dette indlæg blev udgivet i gadgets, software og tagget , , . Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til Jailbreaket Apple TV 2 er tæt på at være det perfekt medie center

  1. Lars Thomsen skriver:

    Har købt ATV2 og har glædet mig til at installere XBMC, men det stoppede desværre allerede ved Jailbrake Pwnage idet den på trods af at firmware var istalleret hele 3 steder konstant sagde “wrong firmware bundle selected” og så stoppede festen ligesom :-(.

    Er det noget du kender til og ved du hvordan man kommer videre?

    Ellers tak for din blog.
    Mvh Lars

  2. Christian skriver:

    hej, jeg har brug for hjælp….!

    Jeg kan ikke finde ud af at tilslutte min nas til xbmc… findes der en giude et sted!??

    Mvh Christian

  3. Lars Thomsen skriver:

    Hej Christian
    Kan du se din NAS server i finder og er der oprettet forbindelse?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *