Let sprængt, heltstegt kylling

Så fik jeg ram på den. Den absolut bedste opskrift på helstegt kylling jeg har smagt indtil nu. Det hele er meget nemt og “hemmeligheden” er at sprænge kyllingen først. Med denne her opskrift får kødet smag hele vejen igennem kyllingen og kødet forbliver utrolig saftigt, både lårene og resten af  kødet.

Du skal gøre to ting, først sprænge kyllingen og derefter stege den i ovnen liggende i en støbejerns pande/wok. Det du gør er følgende:

Sprængning af kyllingen

Ingredienser

et par gulerødder
en kvart knoldselleri
1-2 løg
2 fed hvidløg
1 lime eller citron
250g salt
150g sukker
krydderier (f.eks. laurbærblade, timian, rosemarin, peberkorn)

Start aftenen før du skal lave retten med at fylde en stor gryde med vand (nok til senere at kunne dække kyllingen 3-4L bør være nok (så en 6L gryde eller større vil passe godt) og hæld salt og sukker samt krydderier i de mængder du synes er passende

Hak grøntsagerne groft og put dem ned i vandet

Kog vandet op så salt og sukker bliver opløst og sluk derefter. Stil vandet til afkøling – når det er en passende temperatur så stil det i køleskabet

Morgenen efter tager du gryden ud og putter kyllingen ned i vandet og lader den ligge i vandet i 10-11 timer (for en kylling på ca. 1.4kg). Hvis det bliver for salt, så lidt kortere tid, hvis man synes det ikke er salt nok, så længere tid

Helstegt kylling

Sæt wokken/panden i ovnen og forvarm til ca. 200g (brug ikke varmluft)

Tag kyllingen op af vandet og dup forsigt kyllingen uden at ødelægge skindet

Smør olie på skindet og drys lidt krydderier over den (rosemarin, timian mv.)

Hæld lidt olivenolie på den brandvarme wok i ovnen og læg kyllinge på siden (så den ligger på låret) og steg i 15min

Vend forsigtigt kyllingen om så den ligger på det andet lår og steg videre i 15min

Læg den på ryggen og steg den færdigt indtil stegetermometret siger 65 grader (ca. 10-15min)

Man kunne f.eks. servere kyllingen med en lækker kold/varm kartoffelsalat, salat og lidt groft brød.

Dette indlæg blev udgivet i hovedret, mad, opskrift og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *