Spiir.dk – endelig et privatøkonomiværktøj som er værd at bruge og som giver det rette overblik

At gå op i livsstil har sin pris, ikke menneskeligt forstås, men økonomisk, så for at få mest livsstil for ens subsistensmidler, uden at leve over evne, kræver det man har styr på sin økonomi (hvis du ikke har, så få det…nu….!!!), hvilket kan være en tidskrævende og skræmme opgave for mange – uden grund, specielt med spiir.dk.

At holde styr på min hustrus og min øknomi er noget jeg altid har går meget op i og da jeg var udstationeret i USA i 2006 brugte jeg den nu hedengange wesabe.com (og nu kun er en skal af sit tidligere selv) og mint.com nåede jeg lige at stifte bekendtskab med. De var (og er) fantastiske redskaber til at skabe overblik over ens privatøkonomi -dvs. i første omgang om indtægter og udgifter hænger sammen og dernæst hvor man bruger sine penge og om man synes det er den mest fornuftige måde dette gøres på eller man egentlig ønsker at lave ændringer.

Mine.Spiir.dk er første gang jeg er stødt på et privatøkonomiværktøj i Danmark som duer og som jeg mener bidrager til at skabe overblik – og det med en absolut minimum indsats.

Jeg har været med til at beta teste produktet gennem de seneste måneder og selvom jeg ikke mener det kan erstatte mit Google Docs regnearkssystem til at budgetplanlægning (endnu), så bidrager værktøjet med at få overblikket over vores variable udgifter såsom madbudget, gaver, restaurant, takeaway, tøj, gadgetindkøb osv, samt vigtigst af alt, totaloverblikket over tid.

google-docs-regneark-privatoekonomi-oversigt

Uddrag fra min regnearksoversigt over vores privatøkonomi (kun faste udgifter)

Modsat ovenstående system, er Spiir langt væk fra de skræmmende Excel regnesark og alt vises i overskuelige oversigter og grafisk diagrammer der er lige til at gå til. F.eks. ser de seneste års oversigt ud som følger. Som man kan se havde vi en del betydelige udgiftsposter i June-August-September sidste år pga. vores bryllup 🙂 og igen i Marts i år hvor vi bestilte vores sommerferie til Peru og Bolivia. Men det er lige til at gå til og få overblikket, selv for de allermest talblinde…

totaloversigt over det seneste år giver overblik over privatøknonomien og jeg kan se vores privatforbrug fylder for meget 🙂

En historie hvor Spiir viste sig virkelig hjælpsom: Vi var forundrede over at vi ikke kunne få vores madkonto til at holde sig indenfor budgettet på 6000.kr/md og måtte indbetale 2-3000 ekstra per måned til den hver måned og 9000kr til mad hver måned er måske lige i overkanten for to personer :). Vi blev overraskede over at se at vores reelle madbudget blot er på omkring 3500-4500kr/md og resten går til gaver, taxi, restaurant , takeaway og køkkenudstyr for blot at nævne nogle få ting.

Jeg tror de de fleste almindelige mennesker vil det få nogle aha-oplevelser at bruge Spiir.dk, og det er nemt at komme igang med når blot man følger vejledningerne. Jeg vil skyde på man har et overblik over sin økonomi efter ca 30min. Det mest tidskrævende er at hente oversigter fra sin netbank, og det tildels pga det håbløse NEMID system…

Spiir.dk lanceres d.6 juni 2011. Hvis du ikke kan vente, kan du skrive en kommentar, da jeg har nogle enkelte beta-invitationer jeg kan dele ud.

UPDATE [17.05:2011]: Spiir har været så venlige at sende mig et beta-invite link så du kan melde dig til direkte ved at trykke her

Dette indlæg blev udgivet i privatøkonomi. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *