Hjemmelavet sauce Béarnaise til f.eks. steak med kartofler

Sauce béarnaise lavet på ægte Lurpak smør og håndkraft er for mig en af de ting i ved mad jeg nyder allermest. Hvis man er vant til at lave Knorr’s pulversaucer som bare hældes udover tallerknen til det hele næsten svømmer, vil man opdage hvor lidt rigtig béarnaise der skal til et måltid før fuglene synger.

Opskriften på béarnaise er følgende:

Ingredienser

150-200g saltet smør
salt, hvid peber, en håndfuld kørvel
et fint fint hakket halvt skalotteløg
5-6 stilke estragon
3 spsk Hvidvinseddike (evt. med estragon i for at forstærke smagen)
3 æggeblommer (pasteuriseret – dem på køl i supermarkedet)
Svært ved at danne mælkesyre i armen 😉

Det er nemt at lave sauce béarnaise, man skal bare forberede alle ingredienser først så de er lette at komme til når man begynder at røre i saucen.

Pil bladene af estragonen og hak det hele fint og placér dem i en lille skål. Gør det samme med kørvel og skalotteløg (fint fint hakket)

Hæld de pasteuriserede æg i en lille skål og hæld hvidvinseddiken oveni.

Så skal smørret klares, dvs. smeltes og det hvide bundfald der dannes (lad det evt. lige stå et øjeblik efter det er smeltet så de falder til bunden). Sørg for at smørret bliver godt varmt når du gør det her, for det er det der gør at saucen er varm.

Så er det klar til at lave saucen og dette gøres ved at hælde æg/hvidvinseddiken i en lille gryde og sætte den på komfuret på max 2, gerne 1.

Pisk blandingen hurtigt og hårdt til det får en luftig, boblet konsistens (tager et minut eller to)

Når blandingen er luftig, hæld det klarede smør over imens du bliver ved med at røre hurtigt rundt i saucen.

Derefter hælder du estragonen, kørvel samt skalotteløg i og rører rundt. Smag til med med salt, hvid peber og sukker (hvis du synes eddiken er for fremtrædende eller du fik lidt af bundfaldet fra smørret med over i da du hældte)

Servér umiddelbart til bøf med kartofler, eller bare tørt brød (bearnaise er godt til alt…)

Dette indlæg blev udgivet i mad, opskrift, tilbehør og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *