Lækre chokoladefyldte mørdejstærter med sylt af brombær

Ting der indeholder mørdej er nogle af de bedste desserter i min bog. Vi lavede i starten af sommeren da vi var i Mols Bjerge nogle mørdejstærter til en sammenskudsmiddag og de smagte glimragende (det’ et ord…)! Og som det meste af de retter min hutru og jeg laver var de nemme at lave.

mørdejstærter

Det du skal gøre er følgende

Ingredienser (til 6 personer)

  • Mørdejen
  • 150g hvedemel
  • 75g blødt smør
  • 50g flormelis
  • 1 lille sammenpisket æg
  • Chokoldefyld
  • 70g god mørk chokolade
  • 25g smør
  • 20g  sukker
  • 1 stort æg
  • Frugtsylt
  • En bakke brombær (eller anden bær du synes om)
  • 1 blad husblas
  • 50g sukker
  • lidt vand
  • Pynt
  • En bakke blåbær og hindbær (eller hvilke bær du har lyst til) 
  • Creme fraiche
  • 1 vaniljestang

Til mørdejen skal alle ingredienser bare æltes sammen og stil så dejen i køleskabet i 20min

Rul derefter tyndt dejen ud som nedenfor (brug evt. noget andet end den billigste slave vodka i Danmark som kagerulle…) og “byg” nogle vægge på nogle muffinforme (eller andre krusede bageforme). Der bør være nok til en 6-8 stk. Vi brugte nogle papirsforme som du kan se længere nede

Smelt chokoladen over vandbad samtidig med at du smelter smørret i en gryde ved svag varme

Pisk sukker og æg sammen og rør derefter chokolade og smør i samlingen og rør sammen.

Fordel chokoladeflanen i formene som nedenfor og bag dem i ca. 15min i ovnen.

Mens de er i ovnen laver du sylten.

Læg husblassen i koldt vand i nogle minutter

Kog bærene, sukker og lidt vand imens (ca. 5 min) og husk at skumme af (de hvide stas der kommer samt urenheder der kommer til syne)!

Kom den nu bløde husblas ned til bærene og rør rundt.

Stil den i køleskabet i nogle få minutter så den stivner lidt indtil mørdejstærterne er færdige og er afkølet.

Anret med lidt creme fraiche blandet med lidt frisk vanilie og nogle friske bær (som billedet i toppen af indlægget hvor vi brugte blåbær og hindbær), servér og nyd! Tag evt. et glas Zacapa XO rom til

Desserten er inspireret af en dessert fra Mette Blomsterberg (køb hendes bøger hos Saxo.com)

Dette indlæg blev udgivet i dessert, mad, opskrift. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *