Surdejsforsøg nummer 1 – Kaasgaards Rugbrød (3 liters brød)

Jeg har tidligere skrevet om anskaffelsen af en 34år gammel surdej (her) samt indkøb af en rugbrødsform med låg så man kan kan få lækre skorper (her). Nu skulle prøven stås og rugbrødet bages – og det gik godt. Det smager fantastisk – bedre end det min far har lavet i hele min levetid (læser du med far? ;)). Første bid blev taget påsmurt med mit hjemmelavede syltetøj.

 

For at lave det gør du gør er følgende

Ingredienser – dag 1

  • Lidt surdej  (svarende til denne mængde i honningbeholderen)
  • 750g lunkent vand
  • 1½ teske salt med top
  • 375g rugmel (halvdelen kan være knækkede rugkerner hvis du vil have kerner i brødet)
  • 375g hvedemel (helst med skaller og kim)

Hæld surdejen ned i den lune vand og, med hånden, sørg for at det hele bliver så godt som opløst i vandet.

Bland resten ingredienserne ned i det opløste vand og stil “grøden” til hævning på et køkkenskab med et viskestykke over sig i 12-24 timer (mere tid = mere surt brød – jeg brguer ca. 20timer).

Ingredienser – dag 2

  • 500g rugmel
  • 250g lunkent vand

Rør ingredienserne i dejen fra dagen før, evt. på en røremaskine (vi bruger vores KitchenAid Mixer, men det kan gøres i hånden), men du kan IKKE gøre det på køkkenbordet, da den har konsistens som stiv grød.

VIGTIGT: Tag nu en kop dej fra til surdej, drys den med salt, og stil den i køleskabet (jeg fylder en gammel honningbeholder  hvor der er lavet et lille hul i øverst så det får lidt ilt ca. 60% op).

Resten af dejen hældes i en smurt form så den er fyldt ca. 60% op (jeg har valgt den her form – med en silikoneform kan du undgå at smøre den), som stilles til hævning i 2-6 timer. Husk at være grundig med at smøre formen, ellers kan du ikke få brødet ud af formen igen…

Toppen af brødet i formen pensles med smeltet smør og bages 1½ time i ovnen ved 200 grader på nederst rille i ovnen.

Brødet tages ud af formene umiddelbart efter de tages ud af ovnen da de ellers bliver klæge.

Hvis man laver flere brød kan de sagtens puttes i fryseren i fryseposer. Når de skal bruges tager du blot et brød op aftenen før og stiller i køleskabet så er det klar til næste morgen (hvor du f.eks. kan lave denne fantastiske morgenmadsmad med pocherede æg og avocado).

Velbekomme

Dette indlæg blev udgivet i frokost, mad, opskrift, tilbehør og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *