Hverdagsgryderetten der er så god at den sikrede jeg blev gift med pigen jeg serverede den for

Da min hustru og jeg begyndte at se hinanden var der under påskud af at vi blot lavede mad sammen for at blive bedre til det (vi var mildest talt ikke så gode… ris kunne kun koges i risposer, æggekogning skulle der bruges opskrift til osv). Og vi fik lavet masser af mad inden vi synes vi kunne kalde os kærester. En af retterne laver vi stadig og jeg er helt vild med den. Den er oprindeligt fra en Fakta reklame.

Den jeg gør for at lave den er

Ingredienser (til 3-4 personer)

  • 5-7 fadkoteletter
  • 1 glas ananas
  • 1 glas champignon (ikke friske)
  • 2-4dL kyllingebouillon (afhængig af hvor meget vædde du vil have)
  • ½L piskefløde 38% (15% madlavnings”fløde” hvis du spørger min hustru…)
  • lidt majsstivelse
  • 1 peberfrugt 
  • ½ squash

Put fedtstof (Becel f.eks.) og karry på panden og svits det af.

Brun koteletterne i fedtstoffet. Kom mere karry/fedtstof på hvis der ikke er nok.

Skær dem i bidestørrelsesstykker og læg dem i et ildfast fad

VIGTIGT: Hæld saften fra ananaseglasset og champignonglasset i en beholder (det skal bruges senere!)

Put en anelse mere fedtstof på panden og hæld ananas ud på panden.

Svits gyldne og hæld dem derefter over fadet til kødet.

Rist champignon på panden og hæld over i fadet.

Hæld vandet fra ananas og champignon ud på panden og tilføj 2-4dL kyllingebouillon og kog den af. Tilføj derefter fløden og jævn med majsstivelsen/maizenaen til den har den konsisten du bedst kan lide (let cremet synes jeg er bedst).

Skær squash og peberfrugt i tynde skiver (jeg bruger dette mandolinjern – genialt) og læg i fadet.

Stil i 200 grader varm forvamet ovn i 45min.

Servér med kogte brune ris til og noget mango chutney

Velbekomme

Dette indlæg blev udgivet i hovedret, mad, opskrift og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *