Lille 5″ eblogslæser/mediaafspiller fra Denver bør ikke være dit førstevalg

For nylig fik jeg fat i en af de nye ebogslæsere med farve TFT skærm, som minder mere om en tablet med begrænset funktionalitet til at læse bøger, høre musik, se billeder og film, end en ebogslæser. De er langt fra de første til at komme med sådan en, Barnes & Nobles Nook Color, Nook tablet samt Amazon’s Kindle Fire er mere komplette af slagsen, men nu havde jeg altså scoret mig denne fixe lille 5″ tablet lite og har testet den de sidste par uger.

Det har været spændende at se om der er en plads i mit gadget univers hvor jeg kunne/kan finde anvendelse for den, eller om den kommer til at ligge i skabet til den bliver forældet (og endnu længere hvis jeg lige kigger engang og lægger mærke til nogle meget gamle gadgets jeg har der. Palm Zire anyone?).

Først lidt specs. Den er lille – med kun 5″ passer den ned i de fleste jakkelommer, den har en TFT skærm som man kender dem fra smartphones og tablets, en opløsning på 800×480, en batteritid på 6 timers læsning eller 30 timers musik (hvor skærmen formodes at være slukket). Der er plads til 4GB medier der dog kan udvides med micro-SD kort. Alt i alt, set der på papiret ud til at være en funktionel lille sag.

Desværre ser denne Denver mere positiv ud på papir end i brug. Den virker, forstås, men den er ikke nem at bruge, og slet ikke en fornøjelse at have med at gøre. Det skyldes at brugerinterfacet til navigation på den fungerer dårligt. Det er langsomt og uigennemtænkt. Til billeder fungerer den slet. Billeder vendes f.eks. ikke automatisk så de ville udfylde hele skærmen, og det tager for lang tid at bladre mellem billeder. Til musik fungerer det reelt hvis du vil blande de sangde du har langt ind på den – og kun med hovedtelefoner på, for højjtalerne er så dårlige at du skal sidde i et helt stille rum før du kan høre hvad de spytter ud af sig. Videoafspilning fungerer ok, dog kan jeg ikke forstå at en film ikke stretches til at udfylde hele skærmen hvis opløsningen er mindre end skærmens opløsning – men det fungerer ok til dagligt brug. ebogslæsning fungrerer fint, og det er vel også det denne ebogslæser primært er lavet til. Du kan endda låne bøger på danske biblioteker og læse dem på den.

Desværre er det ikke intuitivt at lægge medier over på denne Denver. Dvs. den fungerer faktisk som en usb-nøgle, og alt hvad man lægger over på den fnder den selv ud af hvad er på enheden selv. Men det er brugervenlighedsmæssigt milevidt fra Apple/Amazon/så godt som alle andre. Desværre.

Efter at have  brugt den i et par uger og min konklusion må være at hvis ønske en billig ebogslæser med farveskærm der virker med bøger man kan låne på ebogsbiblioteket og samtidig også vil have at den man skal kunne lægge videoer ind på den, så kunne den her Denver være et bud. Men jeg ville se mig om efter andre muligheder, da der er for mange komprisser man skal indstille sig på. Hvis jeg havde behovet, og ikke ville investere i hvad jeg mener er det optimale setup (Amazon Kindle til ebøger + Apple iPad til andre medier – som er det setup jeg selv har), ville jeg nok undersøge muligheden for at købe en Amazon Kindle Fire til $200 i USA eller endnu bedre, en Barnes & Noble Nook Tablet for $250. Man skal dog være opmærksom på at man med Nook og Fire ikke nemt kan læse bøger fra ebogsbiblioteket.

Set til 600kr. Nærmeste forhandler kan henvises fra Denver.dk

Dette indlæg blev udgivet i gadgets og tagget , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Lille 5″ eblogslæser/mediaafspiller fra Denver bør ikke være dit førstevalg

  1. Jesper skriver:

    Denne ebogslæser har jeg aldrig hørt om. Men efter denne anmeldelse ser det heller ikke ud til jeg kommer til at eje den;-)

  2. Connie skriver:

    Jeg har en, og det primære formål er desværre video-viser for ungerne når vi er ude at rejse. Til dette fungerer den rent faktisk udmærket – det er en god skærm til de 400 jeg gav for den i sin tid.

    PDF-visningen er fin nok hvis man har PDF:ere, der passer den lille skærm, og der ikke er for mange billeder. Er der for mange billeder (jeg købte den for at have mine AD&D-bøger nemt tilgænglige), så er den alt for langsom.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *