24 timers mad del 4/4: Grovfrites af bagekartofler der er sprøde udenpå og saftige indeni

Dette er fjerde og sidste del i kreeringen af det perfekte bøfmåltid – salte, sprøde grovfrites. De kan selvfølgelig også laves til mange andre retter, men til bøf går sådanne kartofler her ret godt.

Det du gør er følgende

Ingredienser

Bagekartofler
2-3L neutral olie (raps-, solsikke, palme eller “friture”-olie)
Salt 

Skræl bagekartofler og skær dem i den tykkelse du helst vil have. Bare sørg for at have dem i nogenlunde samme tykkelse – så er det nemmest at stege i olien.

Kog dem i vand til de er næsten møre (10-12min) og lad dem køle af

Kog olien op til ca 160 grader (tag lidt vand på fingrene og svirp dem i olien – hvis det syder er temperaturen ca. rigtig) og put kartfolerne ned i olien (en smule af gangen – f.eks. en håndfulds penge) og kog dem til de er næsten gyldne (4-5min).

Tag dem op og læg dem til afkøling igen.

Så skal de have sidste tur i olien (igen ved ca. 160 grader) lige inden du skal bruge dem og du giver dem samme tur som sidst indtil de er gyldne.

Tag dem op og læg dem på noget fedtsugende papir (f.eks. køkkenrulle) og hæld godt med salt over dem. Hvis du skal lave til mange, så put dem evt i ovnen så de holder sig varme mens du laver de efterfølgende batches.

Velbekomme

Dette indlæg blev udgivet i mad, opskrift, tilbehør. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *