Med eReolen.dk, hvorfor skulle du så købe bøger mere?

Her er et af de tilbud der snart forsvinder, men som fungerer upåklageligt! Bibliotekernes ebogsudlån kaldet eReolen.dk. Det er så nemt at låne bøger at det er svært at se hvorfor man nogensinde skulle købe en bog igen. Og netop derfor, forsvinder den snart eller bliver stærkt begrænset, for det er klart at forlagene ikke kan leve med at man ubegrænset kan låne bøger når man har lyst, uanset hvor man er, gratis, hvorfor skulle man så købe? Eneste restriktion jeg kan se er at Amazon Kindle ikke understøttes…

Til dem der har abonnement på Spotify og stadig køber musik – hvorfor skulle man gøre det? Findes der stadig folk der gør det? Efter min hustru og jeg fik abonnement på Spotify så vi kunne køre det over vores telefoner har vi ikke hentet et eneste nummer via iTunes eller andre steder.

Godt nok er jeg kun 32 år gammel, men når noget er for godt til at være sandt, så er det det også – og derfor kan dette ikke vare ved og der vil komme massive begrænsninger på hvordan og hvor mange bøger man kan låne. Jeg tænker at der kommer restriktioner såsom:

  • Man kan kun låne en given bog x antal gange
  • Man kan kun låne x bøger på samme tid
  • Man kan kun genlåne x antal gange
  • Der kommer ventelister på bøgerne, så ereolen f.eks. kun har 10 licenser totalt
  • Populære nye bøger bliver først tilgængelige x måneder efter frigivelse
  • Man kan ikke genlåne bøger umiddelbart i forlængelse af sit lån (f.eks. at man kun kan genlåne samme bog 14 dage efter man har afleveret den)

Ovenstående restriktioner eller lignende sker desværre, for forlagene skal gøre det besværligt nok til at det igen bliver attraktivt at købe en bog igen. Så nyd det så længe det varer og få læst en masse – det bliver ikke bedre end nu!

Lån alt det du vil, gratis, på eReolen.dk

Dette indlæg blev udgivet i gadgets og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *